• Putin varmer op til genvalg i 2024 – men hvorfor er han så nervøs? Det bliver en af de dyreste valgkampe nogensinde

    ソース: BDK Borsnyt / 12 11 2023 10:49:04   America/Chicago

    Der blev grinet i krogene blandt russiske journalister, da Reuters i denne uge breakede sin »eksklusiv«-historie: Vladimir Putin genopstiller som præsident i 2024. Det modsatte havde nok været en større nyhed. Men selvom Putins kandidatur endnu ikke er officielt meldt ud, fylder rygterne om det kommende præsidentvalg til marts næste år mere og mere i Moskva. Resultatet er givet på forhånd. Nogle kilder har endda sat tal på: 80 procents opbakning til Putin med en valgdeltagelse på 80 procent. Begge dele ville være rekord for et præsidentvalg i Rusland. Så derfor kan det undre, at Putin tilsyneladende varmer op til det, der kan blive den dyreste og mest omfattende præsidentvalgkamp nogensinde. Hvorfor overhovedet bekymre sig om valg, når man er enevældig hersker? Svaret er, at Putin mere end nogensinde har brug for at virke populær. Store smil i Moskva Smilene er ellers store i Moskva i øjeblikket. For en gangs skyld går det Ruslands vej med krigen i Ukraine. Nok er der ingen fremskridt på slagmarken, men der er heller ikke voldsomme tilbageskridt, og den politiske uro i Ukraine og Vesten tager blot til. Det virker decideret urealistisk, at et pludseligt ukrainsk gennembrud nu skulle kunne underløbe det russiske præsidentvalg. I stedet kan Putin læne sig tilbage og lade tiden gøre arbejdet for sig. Men krigen er heller ikke en vindersag i Rusland. Russerne bekymrer sig mere om dens hjemlige konsekvenser. Og det afspejler sig direkte i forberedelserne til Putins valgkamp. Den seneste version af Putins drejebog går på at nedtone krigen så meget som muligt, siger kilder tæt på præsidentadministrationen til mediet Meduza. Det er svært at gøre noget ved inflationen og de prisstigninger, som almindelige russere kan mærke i deres hverdag. Men i det mindste kan man fremhæve, hvor slemt det står til i udlandet og fremstille Rusland som et land, der klarer sig »relativt godt på trods af det generelle kaos« i verden, siger en kilde til mediet. Der er sket et mærkbart skift i Kreml, når det kommer til krigen, bemærker også den politiske kommentator Tatjana Stanovaja, »Fokus har flyttet sig væk fra militære bekymringer og over mod de hjemlige konsekvenser af krigen i Ukraine,« skriver hun i sin seneste analyse for R.Politik. Mange russere ved ikke, der er valg I stedet har Putins kampagnefolk lagt op til en sand folkefest med en lang række koncerter med regimetro kunstnere over hele landet, patriotiske konkurrencer for hele familien og en ungdomsfestival. »Det bliver en af præsident Vladimir Putins travleste og dyreste valgkampe nogensinde,« skriver den politiske journalist Andrej Pertsev i en analyse for tænketanken Carnegie Endowment. Alt postyret handler til dels om, at Putins embedsmænd prøver at overgå hinanden i loyalitet for at bevise deres værd. Og til dels handler det om helt simpelt at gøre russerne opmærksomme på, at der overhovedet er et præsidentvalg, siger sociologen Jekaterina Sjulman i sit ugentlige YouTube-show om russisk politik. I en måling for Russian Field i maj, var det kun halvdelen af de adspurgte, der vidste, at der skal være præsidentvalg senest til marts næste år. »En begivenhed med så forudsigeligt et resultat har intet drama. Så det er ikke alle russere, der har opdaget, at der er valg. Og dem, der har, kan måske ikke se den store mening med det,« siger Jekaterina Sjulman. Følgerne er uforudsigelige Om russerne faktisk stemmer eller ej, får mindre og mindre betydning. Myndighederne har fået flere muligheder for at fuske med både valgdeltagelsen og stemmerne uden at risikere tidligere års pinlige videoer af embedsmænd med armene langt nede i stemmeboksene. En af de nye favoritter er elektronisk afstemning, som op til halvdelen af russerne kan blive tvunget til at benytte sig af, skriver den politiske journalist Farida Rustamova. De statsansatte har ikke det store valg. Og i Moskva ser det ud til, at man kan blive tvunget til at stemme elektronisk, selv når man møder fysisk op på valgstedet. I stedet drejer valgkampen om at skabe en troværdig kulisse for det forventede resultat: At Putin er mere populær end nogensinde. Et valg i et autokrati er ikke at forveksle med et valg i et demokrati, minder Jekaterina Sjulman om: »Resultatet er forudsigeligt, men det er følgerne ikke,« siger hun og peger på det folkelige oprør i Belarus i 2020 som det seneste eksempel. Der er vi dog ikke i Rusland. Men Putin er på vej ud i ukendt land. For det første har han fået omskrevet forfatningen for at kunne stille op til det her valg. For det andet har han ført sit land ud i en håbløs krig med titusinder af bekræftede dræbte og ingen ende i sigte. For det tredje er han 71 år gammel og har snart siddet på magten i 24 år. Han begynder at minde om den gamle, demente Sovjetleder Leonid Brezjnev, lyder diskussionen på de mest krigeriske russiske Telegram-kanaler. Mere end halvdelen af landet husker alt for godt den endeløse Brezjnev-æra, hvor »vor kære Leonid Iljitj« blev hyldet på ethvert gadehjørne, så folk begyndte at brække sig over det, lyder det på den ellers patriotiske politiske blog Rosgod med 175.000 følgere: »Embedsmændene i Kreml kan meget vel nå den samme uventede effekt lige i tide til 2024-valget, hvis ikke de skruer ned for mængden af honning og olie.« Det er sandsynligvis af samme årsag, at Kreml på forhånd har udelukket alle modkandidater under 50 år – og alle, der kunne risikere at stille op på en dagsorden for fred i Ukraine. Emil Rottbøll er Berlingskes Rusland-korrespondent https://www.berlingske.dk/internationalt/putin-varmer-op-til-genvalg-i-2024-men-hvorfor-er-han-saa-nervoes
シェアする